To gange hjertesorg og en erkendelse

Min elskede livsledsager har valgt ikke at forny sit medlemskab af SMil, efter at vi begge har været medlem i 24 år. Selv om jeg havde set det komme, så gør det ondt. Ondt på hendes vegne, fordi de forgangne 7 års fysiske og psykiske skavanker har taget hendes seksuelle energi. Og ondt på mig, fordi hun trækker sig fra de sidste rester af D/s, som vi har haft sammen med andre fra miljøet.

Livet er ikke gået i stå, med hjælp fra medicin har hun fået meget mere energi og lyst på livet, og jeg oplever hende mere glad, end hun har været i 7 lange år. Altså lige bortset fra den manglende seksuelle energi. Vi har et godt hverdagsliv sammen. Og jeg er så privilegeret, at jeg de seneste år har haft rigtig dejlige legepartnere, som jeg både har tid til at være sammen med som venner og tid til at udleve vores fælles seksuelle lyster med.

Ikke nok med at min livsledsager stopper sit medlemskab af SMil, men få dage senere besluttede min dejlige legepartner, at hun vil forsøge at finde en legepartner, der også kan være hendes samlever. Helt fra starten af vores forhold vidste jeg, at det var det, hun gerne ville, så det kom heller ikke som nogen overraskelse. Men det gør ondt alligevel, fordi jeg er kommet til at holde rigtig meget af hende.

Som gift mand ved jeg godt, at det er usandsynligt at et legeforhold varer flere år, med det forhindrer ikke hjertesorg og tårer, hver gang et forhold stopper, enten fordi hun ikke længere vil dele mig med min livsledsager, eller fordi hun har fundet en anden legepartner, der også er single. Jeg støtter hende selvfølgelig i hendes videre færd, begræder tabet og kigger mig om efter en ny legepartner. Ligegyldigt hvad der er årsagen, vil hun altid have en plads i mit hjerte.

Med min legepartner blev det for alvor klart for mig, hvor bredt jeg favner inden for BDSM. Med hende har jeg haft de hårdeste og mest intense slagseancer, jeg nogensinde har prøvet. Og der har været så utrolig meget og utrolig stærk seksuel energi mellem os. Før hende oplevede jeg et meget anderledes forhold med blid flogging, tantrisk seksualitet og D/s-leg, hvor hun nærmest forgudede mig. Det var et forhold fyldt med utrolig intens og sanseligt samvær.

Det efterlader mig med et endnu mere klart billede af, at det er kemien mellem min legepartner og mig, der er altafgørende. Om hun er erfaren eller uerfaren, om hun er masochist, submissiv eller noget helt tredje er ikke så vigtigt. Selvfølgelig er mine mange års erfaring med BDSM ikke uden betydning, men uanset vil vi begge være nye for hinanden. Vi skal mødes som mennesker, vi skal finde tilliden til hinanden, og vi skal finde ud af, hvordan magten og hengivelsen kan forstærke hinanden i vores møde. Det handler om at finde de ind til de dybe følelser og sansninger.

Reklamer